Børnehave svømning

Info

Børnehavesvømning (4–6 år)

Børnehavesvømning er et hold for børn i alderen 4–6 år, hvor der deltager én forælder i vandet sammen med barnet.

Formålet med holdet er at gøre barnet trygt i vandet og gradvist lære det at deltage i svømmeundervisning uden en voksen i vandet. Det sker gennem leg og øvelser, der bygger på grundlæggende færdigheder i vand: balance, fremdrift, elementskift og vejrtrækning.

Alle aktiviteter udføres med så lidt støtte fra forælderen som muligt – og i takt med barnets tryghed og kunnen – så barnet lærer at klare sig selv i vandet.

Undervisningen indeholder mange gentagelser, da børn lærer bedst ved at udføre aktiviteter flere gange. Derudover arbejder vi også med generelle sociale færdigheder, fx at stå i kø og vente på tur – f.eks. ved spring fra en stor plade.

Når barnet er trygt og klar til at være i vandet uden en forælder, kan det rykke videre til holdet Plask & Leg.


Praktisk information

  • Der må deltage én voksen pr. barn i svømmehallen. Det behøver ikke være den samme voksen hver uge, men vi anbefaler, at det så vidt muligt er det – det giver barnet mere tryghed og kontinuitet i læringen.

  • Svømmehallen har ikke varmtvandsbassin, og det kan være køligt i vinterhalvåret. Vi anbefaler, at barnet bruger en tynd våddragt med korte ærmer og ben for en bedre oplevelse.

  • Vi fraråder brug af svømmevinger, da de hæmmer bevægelsen. En våddragt kan i sig selv give lidt opdrift og er et bedre valg.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Mandag 3
Mandag Tid: 17:45 - 18:15
Sted: Hareskov svømmesal, Svømmesal
Instruktør: Hareskov IF Svømmeklub /
Hold for 4årige som svømmer sammen med en forælder
Periode: 01.09.2025 - 04.05.2026
Tilmeldte: 3/10
Pris: 850 kr.
Tilmeld

Tirsdag 3
Tirsdag Tid: 17:45 - 18:15
Sted: Hareskov svømmesal, Svømmesal
Instruktør: Hareskov IF Svømmeklub /
Hold for 4årige som svømmer sammen med en forælder
Periode: 02.09.2025 - 05.05.2026
Tilmeldte: 3/10
Pris: 850 kr.
Tilmeld