Referat fra generalforsamling den 8. marts 2021
Valg af dirigent
Gunvor blev valgt som dirigent.
Dirigenten startede med at konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
Bestyrelsens beretning
Klubben
Vi er 216 svømmere i klubben som svømmer de faste dage mandag til torsdag. Der er 17 på venteliste og der er 44 ledige pladser på vores hold. Til sammenligning var der 225 svømmere tilmeldt sidste sæson.
Instruktører (I) og hjælpeinstruktører
Katrine (I) og Mie underviser mandag, Søren (I) og Nicolai underviser tirsdag, Astrid (I) og Christian underviser onsdag – på nær Open Water hold, hvor Helle underviser, og endelig undervises der torsdag af Oscar (I) og Magnus.
Bestyrelsen har valgt at fortsætte med at invitere instruktørerne med til bestyrelsesmødet ved sæsonopstart, fordi den oplever at det giver stor værdi, at der bliver afstemt forventninger bl.a. til de aktiviteter som skal afvikles hen over sæsonen.
Selv om HIF Svømmeafdeling er en lille klub, er det vigtigt med super gode instruktører og hjælpeinstruktører, og det mener vi at klubben har. Så en stor tak til instruktører og hjælpeinstruktører for den indsats som der er ydet i det forgangne år.
Aktiviteter
Svømmesæsonen har været præget af Covid restriktioner, idet svømningen har været lukket ned hen over vinteren, hvilket har været tilfældet for alle fritidsaktiviteter. Det har påvirket vores aktiviteter og er på nuværende tidspunkt også i tvivl om, hvorvidt den kombinerede forældre-mærkedag og vores årlige udflugt til Lalandia kan afholdes. Pga dette så regner vi med at forlænge svømmesæsonen med en måned, således at svømningen vil slutte 1. juni, i stedet for 1. maj som normalt. Men herom mere når vi nærmer os.
Bestyrelsen
Hele bestyrelsen fortsætter til næste år. J Dog ønsker Tina ikke at fortsætte som formand, men heldigvis har Sune tilbudt at overtage formandsposten. Tina fortsætter dog som almindeligt bestyrelsesmedlem for at sikre en så glidende overgang som muligt. Robert vil heldigvis gerne stille op og fortsætte som kasser.
Sidst men ikke mindst, vil vi gerne sige tak til revisorerne – og vi er glade for at både Andreas Hammarbro Ligaard og Lars Buhl vil fortsætte.
Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Regnskabet blev gennemgået og blev godkendt/underskrevet.
Forslag fra bestyrelsen, herunder forelæggelse af det kommende års budget
Budgettet lægger op til at få et budgetteret underskud. Der var ingen kommentarer.
Forslag fra medlemmerne
Der er ikke indkommet forslag.
Valg af bestyrelse og suppleanter
Gunvor, Maria, Mette, Tina, Sune og Robert fortsætter i bestyrelsen.
Valg af revision, enten 2 medlemmer eller 1 erhvervsdrivende revisor
Lars Kjær Buhl og Andreas Hammarbro Ligaard fortsætter som revisorer.
Eventuelt
Intet
Tak for god ro og orden.