Plask & Leg A (5–7 år)
Plask & Leg A henvender sig til børn i børnehave og børnehaveklasse (ca. 5–7 år), som kan deltage i svømning uden en forælder i vandet.
Formålet med holdet er at gøre barnet trygt og fortroligt med vand gennem leg og bevægelse. Børnene introduceres til de fire grundlæggende færdigheder i vand:
Vejrtrækning
Balance
Bevægelse
Elementskifte
Disse færdigheder indlæres gennem legeaktiviteter, hvor børnene oplever, at det både er sjovt og trygt at bevæge sig i vandet. Samtidig begynder de at forstå, hvordan kroppen påvirker vandet omkring dem.
Udover vandfærdighederne arbejder vi også med:
At deltage i en fælles aktivitet med andre børn
At lære og følge regler for adfærd i svømmehallen og omklædningsrummet
At blive fortrolig med bassinet og dets omgivelser
At modtage og omsætte en besked til handling
At indgå i enkle paraktiviteter (fx at kaste bold til hinanden, plaskeben to og to med en skumorm)
At deltage i rundeaktiviteter (fx “10-20-30” og “puste ballon”)
Plask & Leg A er et trygt og legende første skridt mod at blive sikker i vand – og en vigtig overgang fra børnehavesvømning til mere struktureret undervisning.